Midt i Danmark, ud for Horsens Fjord, ligger den lille Kattegats-ø Endelave. Her ånder fred og idyl – en storslået natur, et rigt dyre,- plante,- og fugleliv og et tempo, som kun lader sig gøre at finde efter en times afslappende sejlads hen over Kattegat.
Midt i landsbyen finder man en smuk gammel bindingsværksgård fra 1700 tallet – og her, i én af de gamle staldbygninger, skabes INSULA LIGHT.
Idéen om INSULA LIGHT er opstået fra fletteren, som manglede en særpræget lampe i sit eget nyrenoverede køkken.
En lampe, som kunne bære, at der var højt til loftet. En lampe, der med æstetik og særprægethed kunne give et naturligt og nænsomt lys.
Fletteren valgte de peddigrør, hun allerede havde ved hånden til at flette de klassiske PK20 og PK24-stole – og med tålmodighed og fantasi blev den unikke INSULA LIGHT skabt af det smukke naturmateriale. Snart fik prototypen selskab af flere lamper med deres ganske eget udtryk.
I tilblivelsen af lampen ”binder rørene sig selv” ved hjælp af den store spændstighed i træet – og hver enkelte model fremstår helt unik med sin egen blødhed, som hverken er kuglerund, firkantet eller nogen anden regelret form.
INSULA LIGHT giver en smuk skyggevirkning, når lyset falder gennem de store åbne flader – og et blødt og varmt lys bevæger sig rundt i rummet med samme balance og naturlige skønhed som også øens lys besidder.
KAMPAGNE-PRIS: 2.500,-
Fakta om Insula Light:
CE-mærket – Dansk Standard
Materiale: Peddigrør, asiatisk palmeart
Mål: ca. 70/90 cm i diameter (andre størrelser kan laves – spørg mig)
Fletter: Lene Iversen, Endelave Flet, har gennem mange år flettet Poul Kjærholms PK20 og PK24 for Fritz Hansen samt flettet og repareret stole for private.